Sidste år som Kundeservicechef hos Fremtidens Elselskab var hektisk, og meget af mit fokus gik på den rejse, hvilket betød mindre nærvær overfor familien. Som iværksætter med egen startup, er Work Life Balance en disciplin, jeg skal lære at mestre.

Lidt lommefilosofi følger i dagens VLOG samt møder med 2 førende SaaS virksomheder, jeg håber, kan levere det jeg skal bruge til at få luft under vingerne på Elbot.

WORK LIFE BALANCE

Morgener i en småbørnsfamilie kan være hektiske. Særligt når der er en bagkant, og tid er en faktor. Sidste år var jeg en del af start-up teamet i Fremtidens Elselskab Barry. Dette optog meget af min tid og meget af mine tanker. Også i timerne sammen med familien hvor nærværet var en mangelvare.

Jeg elsker de kreative tankemæssige processer, der opstår i en start-up og som iværksætter, men de kan komme på alle tidspunkter af døgnet, og kan være svære at abstrahere fra.

Netop nærvær, tid med familien og det at mestre work-life-balance såvel som balancen i at være online og offline, er et stort fokus for mig her i min egen opstart. Jeg vil gerne lære at styre min tid og mit fokus, og ikke lade mig styre af arbejdsrelaterede tanker, to do lister, ideer, aftaler mm. 

HAKUNA MATATA

Denne morgen med børnene var fuld af nærvær, ro og smil, hvilket måske var et resultat af, at det lykkedes for mig at være til stede med børnene med både krop og sind. ”Hakuna Matata” er et af mine Mantra’er til at øve mig i dette… Det betyder ”ingen bekymringer”, hvilket man ikke kan have, hvis man blot er til stede i nuet og ikke i tankerne.

BOT SOFTWARE

Jeg havde to møder idag, med virksomheder der udbyder bot software, som måske kan understøtte det, jeg gerne vil opbygge i Elbot.

Begge møder gik super fint, og jeg fik adgang til en trial hos den første Bot virksomhed.

Jeg havde fra min tidligere ansættelse arbejdet med softwaren hos den sidste virksomhed, jeg havde møde med.

Nu går der test og forhandling i gang, så jeg hurtigst kan få opbygget mine tanker. Det bliver sku spændende, om jeg kan bygge det, som jeg har af tanker.

Elsker udvikling. Ikke meget anderledes end dengang man byggede med Lego :)

Skriv en kommentar