VLOG 11

HEJ

Her er du: Start » VLOG » 11: Hej

For knap et år siden lukkede Elbot, men heldigvis åbner vi nu (langt om længe) op på igen på fuld styrke!

Lukningen var den helt rigtige beslutning, men lige siden, har lysten til at realisere Elbot på ny vokset og spiret.

Ikke til at skabe den samme version, men en ny opgraderet version, hvor ulemperne ved vores sidste er fjernet, og hvor fordelene er styrket.

Efter mange overvejelser om hvordan det skal ske, er det derfor en kæmpe glæde at afsløre, at Elbot er tilbage – ikke som det billigste – ikke som det dyreste, men som det BEDSTE valg på elmarkedet!

Tilmelder du dig Elbot, undgår du dyr el, elselskaber, elregninger, elaftaler og en masse besvær – altid!

Jeg tror personligt på, at vi med den nye version af Elbot endelig kan genopfinde elmarkedet, og ændre den måde vi vælger og handler med elselskaber på.

ELMARKEDET GENOPFUNDET

Elmarkedet har altid været en uigennemsigtig jungle, hvor vildledende salgsmetoder hersker, og den kloge, elselskaberne, narrer den mindre kloge – elforbrugerne (dig).

De roller vil vi gøre alt for at få ændret, så det er dig som elforbruger, der vinder, når du trykker på stikkontakten, og ikke elselskaberne.

For at det sker, er vores store erfaring fra sidst, at alt friktion (besvær) skal fjernes.

Altså at du undgår elselskaber, at du undgår deres komplicerede elregninger, indviklede elaftaler og komplekse elpriser – egentlig alt hvad der har at gøre med elmarkedet.

Og vigtigst af alt, så undgår du selvfølgelig dyr el – altid.

Kort sagt: tilmelder du dig Elbot, undgår du dyr el og besvær. Altid!

Jeg tror personligt på, at vores nye version af Elbot kan genopfinde elmarkedet, og jeg glæder mig til den nye rejse.

ELBOT GENOPSTÅR

Elbot havde i sin gamle version en række fordele, men også en række ulemper, der gjorde forretningsmodellen umulig for os at løfte.

De fordele og ulemper har vi lige siden analyseret på som en række ingredienser, der er blevet skruet sammen på ny, så Elbot som koncept kan genopstå og lykkes på elmarkedet.

Vigtige spørgsmål er besvaret, såsom hvad virkede i sidste version – hvad virkede ikke.

Hvad er vigtigt i forretningsmodellen, og hvad er det vigtigste?

Der var få ingredienser, der ikke virkede, og som virkelig gav besvær. Faktisk så meget, at jeg ikke engang selv gad at bruge Elbot.

Hvilket jo siger en del, så de ingredienser der gav besvær, er fjernet, og de, der virkede, er optimeret!

100 % GRATIS OG UFORPLIGTENDE

En stor udfordring vi havde i vores forrige model var, at opkræve betaling for vores service. Der skal selvfølgelig penge i kassen, for ellers er projektet ikke bæredygtigt, men det var en udfordring.

I vores forrige model kostede det penge, at være Klient hos Elbot, men i vores nye version, har vi gjort det 100 % gratis.

Det betyder selvfølglig, at vores indtjening sker igennem elselskaber, der betaler os penge.

Hertil er det vigtigt at understrege, at vi ikke behandler elselskaber forskelligt, men lige, og at det eneste der afgør, hvilket elselskab der får vores kunder, er hvilken elpris, de tilbyder.

Rent praktisk sker det igennem en gruppeauktion, hvor vi samler flest mulige Elbot Klienter, lader elselskaberne byde, og lader det lavestbydende elselskab vinde.

Det elselskab, der tilbyder den billigste elpris, får vores Klienter i 1 år, hvorefter der sker en genforhandling, og igen et automatisk skift til det elselskab, der på det tidspunkt tilbyder den billigste elpris.

Det sikrer, at vi fortsat har vores uafhængighed, at vi kan hjælpe elforbrugere med at undgå dyr el (altid), og nu via en gratis og uforpligtende service.

ACONTO BETALING ER FORTID

Den primære grund til at jeg ikke selv benyttede Elbot var, at når man skifter elselskab, får man kastet forskellige elregninger fra forskellige elselskaber i hovedet.

Man har typisk betalt forud til sit gamle elselskab, og kort tid efter man skifter, skal man også betale forud til sit nye.

Altså har man 2 aconto betalinger på samme tid, og ikke nok med det, skal man samtidig sikre, at de penge man har betalt for meget til det gamle elselskab, bliver tilbagebetalt.

For mig var det et irriterende overlap, som jeg meget gerne ville have automatiseret, men fordi elselskaberne havde modstand på Elbot, var det ikke en mulighed.

Betaling blev altså en hovedpine for Elbot – plus Klienter – og på et personligt plan også for mig, der til sidst valgte ikke at benytte servicen selv.

Den udfordring er løst i vores nye version, hvor man i stedet for at betale elselskaberne, betaler Elbot, der betaler elselskaberne.

Yup, du læste rigtigt, og ja, en version der ikke er set før. Rent praktisk hjælper Elbot dig med at undgå elselskaber (og dyr el) altid.

FAKTISK BETALING ER FREMTID

Udover at man skulle have en del penge op af lommen, når man skiftede elselskab, gjorde de forskellige elregninger også den faktiske omkostning til el uoverskuelig.

Det var svært at budgettere omkostningen til el, fordi man blev opkrævet forud på skæve tidspunkter.

Derfor har vi i den nye version sat som krav, at det elselskab vores Klienter skiftes til, bliver afregnet efter sit faktiske forbrug.

Det betyder, at man ikke betaler, før man forbruger, og at man betaler præcist for det elforbrug, man har forbrugt.

I vores øjne er det en selvfølge, men rigtig mange elselskaber kører stadig med aconto betaling, hvilket i vores øjne er fortid.

Samtidig gør faktisk betaling en overgang fra elselskab til elselskab mere smidig, for så ender man ikke i en situation, hvor man skal betale forud til flere elselskaber på en gang.

Man betaler blot til Elbot, der betaler elselskabet, hvor du som elforbruger afregnes løbende efter dit faktiske forbrug. Dermed mærker du ikke selve skiftet fra elselskab til elselskab, og det er et kæmpe plus (hvis du spørger mig).

Det er ret banebrydende på elmarkedet, for rent praktisk kan man med Elbot nu helt undgå elselskaber – og selvfølgelig dyr el.

KUNDESERVICE I VERDENSKLASSE

En anden hovedpine var, at man hvert halve år fik et nyt elselskab, hvilket betød, at man ved krævende spørgsmål skulle have fat i forskellige kundeservice-afdelinger.

Nogle spørgsmål kunne vi i Elbot Support besvare, mens andre skulle besvares af elselskaberne selv.

Fordi at vi ikke var i samarbejde med dem, var det ikke altid, at de ville besvare vores henvendelser, og det gjorde, at vi måtte sende vores Klienter i deres retning.

At sende vores Klienter videre til elselskabernes kundeservice afdelinger, og være afhængige af deres svar, der ofte ikke blev leveret lige så hurtigt, som vi ønskede, var også en udfordring. For Elbot og vores Klienter.

I vores nye version samarbejder vi med det elselskab, vores Klient er kunde hos, og det betyder, at man ved spørgsmål skal henvende sig til Elbot Support, hvorefter vi henvender os til elselskaberne.

Det betyder rent praktisk, at man aldrig skal forholde sig til elselskaber igen. Elbot forhandler prisen i bund, og klarer besværet med elselskaberne, hvis der opstår besvær.

Benytter man Elbot, er man altså sikret, at ens elpris altid er forhandlet i bund, og at man ikke skal kommunikere med elselskaber.

ÅRLIG GENFORHANDLING

En anden yderst vigtig ingrediens for mig på elmarkedet er begrebet genforhandling – for elmarkedet er i bevægelse, og elaftaler udløber. Og når elaftaler udløber, skal den genforhandles – for hvis ikke det sker, bliver man hængende på et elprodukt, der er dyrt, og så er projektet ikke længere forbrugerorienteret.

Derfor er genforhandling en vigtig ingrediens, og den er naturligvis også på plads i den nye version.

I den nye version sker der en årlig genforhandling af vores Klienters elregning. Vi sikrer selvfølgelig, at genforhandlingen sker, inden at det gamle tilbud udløber, så man fortsætter på et ny billigt tilbud.

Det lavestbydende elselskab har dermed Elbot Klienter i 1 år, hvorefter de automatisk skiftes videre til det elselskab, der på det tidspunkt tilbyder den billigste pris – og sådan fortsætter det, så længe man er tilmeldt Elbot.

Lad mig her huske dig på, at du ikke kommer til at bemærke, hvilket elselskab du har, da elselskabet sender din elregning til Elbot, som opkræver dig. Når du skiftes til et nyt elselskab, vil du ikke modtage aconto elregninger, da din afregning sker efter dit faktiske forbrug, og såfremt du har spørgsmål, hiver du naturligvis bare fat i Elbot Support.

Den del er jeg virkelig selv fan af, og jeg er spændt på at se, hvordan det modtages blandt elforbrugere. Mit mål med den nye version af Elbot har fra start været, at jeg selv ville gide at bruge den, hvilket med ovenstående lykkedes.

Men det skal selvfølgelig ikke kun være smart, det skal også være økonomisk fornuftigt. Derfor er der flere ingredienser, der for mig skulle på plads, før jeg selv ville benytte servicen.

Som du kan se på forsiden, er Elbot nu blevet 100 % gratis, hvilket betyder, at vi nu har vores indtjening fra elselskaber og ikke længere elforbrugerne.

Det har en påvirkning på de priser, Elbot kan tilbyde, og da der ikke er forskel på el, er det naturligvis vigtigt, at elprisen vores Klienter betaler, er så billig som mulig.

HØJ KØBEKRAFT

Alene det, at man kontakter alle elselskaber, indhenter tilbud fra så mange som muligt, lader dem vide, at de er i konkurrence med hinanden, og lader dem underbyde hinanden, gør at prisen bliver presset ned.

Sætter du din elregning på auktion blandt landets elselskaber på sådan vis, vil du opleve en besparelse fra det dyreste til det billigste elselskab, men processen for dig er naturligvis besværlig.

Endnu mere besværligt er, at synkronisere auktionen med andre, så det ikke kun er din elregning der sættes i udbud, men flere elregninger på samme tid.

For jo flere der samles, des højere en købekraft skabes, hvilket gør elselskaberne endnu mere villige til at sænke prisen for at få en større portion kunder.

Netop det sker, når du tilmelder dig Elbot.

Din elregning sættes på auktion blandt landets elselskaber, hvilket sker sammen med andre Elbot Klienter, så den fælles købekraft stiger, og elselskabernes elpriser presses i bund

Allerede nu har vi fået en del spørgsmål omkring, hvilken pris man får, når man tilmelder sig Elbot, og til det er svaret, at prisen aldrig bliver den billigste man kan finde, heller ikke den dyreste, sikkert under gennemsnittet, men i vores øjne den bedste.

Som jeg kommer ind på om lidt, er de billigste elpriser på elmarkedet at finde blandt introtilbud.

Det er ikke længere disse, vi kan bygge Elbot på. Elselskaberne taber nemlig penge på disse tilbud, medmindre elforbrugerne bliver hængende, når prisen stiger, hvorefter indtjeningen sker over tid.

Derfor er elselskabets interesse, at elforbrugerne bliver hængende, når elprisen stiger, hvilket er modstridende med vores interesse. Vores interesse er, at skifte elforbrugeren videre, inden prisen stiger, hvilket giver en konflikt, vi ikke kan samarbejde os ud af.

Så, lokkemadstilbud er udelukket for Elbot, da vi ikke kan samarbejde med elselskaberne omkring disse tilbud. For at undgå tidligere nævnte ulemper, skal vi samarbejde med elselskaberne, og derfor bliver de priser, Elbot Klienter opnår, aldrig de billigste.

Det bliver heller ikke den dyreste, forventeligt er niveau under gennemsnitsprisen, hvilket i vores opfattelse er det bedste.

KKE DET BILLIGSTE

Vi er i en unik situation, hvor Europa står i en uset energikrise, der i noget tid vil vende op og ned på elmarkedet. Indtil nu har introtilbud været det billigste på markedet, hvilket var den slags produkter, Elbot tidligere skiftede elforbrugere rundt i blandt.

Det gjorde, at de elselskaber vi skiftede vores Klienter til, tabte penge. Grunden til at de tabte var, at vi skiftede vores Klienter videre inden elselskabet nåede til perioden, hvor prisen steg ,og de kunne tjene penge.

Da det var vores strategi at udnytte elselskabernes i introtilbud, var det naturligvis umuligt for os at samarbejde med elselskaberne – tværtimod, de modarbejdede naturligvis konceptet, og det gav nogle praktiske udfordringer.

Eksempelvis omkring opkrævning, som jeg har været inde på tidligere. En skæv opkrævning gjorde det personligt for mig, at jeg ikke selv gad at benytte servicen, for nye elregninger og store acontobetalinger var ikke fedt.

Derfor er det ikke vores strategi, at være det billigste valg på markedet, for det billigste (introtilbud) giver besvær, og alt for meget til at jeg selv gad at benytte det.

IKKE DET DYRESTE

Er det en ting elselskaber kan, så er det at tjene mere over tid. Mange elselskaber lokker kunder ombord med fine tilbud, der er billige her og nu, men som over tid stiger gevaldigt i pris.

Derfor er det vigtigt, at man som elforbruger løbende holder sig orienteret på elmarkedet, og at man sikrer, at den elpris man betaler, ikke er blandt det dyreste.

Netop den del at undgå dyr el, er en vigtig del i den nye Elbot version. Her forhandles en pris for en periode på 1 år af gangen, hvorefter at man automatisk genforhandles.

Den pris man som elforbruger opnår, vil ikke være den billigste, men den vil absolut heller ikke være blandt de dyreste – nok nærmere gennemsnittet, og sikkert et fornuftigt stykke under.

DET BEDSTE!

Den helt klare strategi for os i denne version af Elbot er, at bygge det bedste – ikke det billigste, ikke det dyreste, men det absolut bedste, man som elforbruger kan være tilsluttet!

Overordnet set er det vigtigt for mig, at servicen hjælper mig med at undgå dyr el, at jeg ikke bliver taget bagfra af elselskaber, at der ikke opstår noget som helst besvær, og hvis jeg har spørgsmål, kan jeg få fat i en kundeservice, der klarer besværet.

Dernæst må der også gerne være gennemsigtighed omkring mit forbrug, så jeg kan se hvad jeg sparer, og betalingen skal virke uden bøvl.

Lyder det også som noget for dig, så velkommen i klubben 😎

De bedste hilsner,
Casper Minding
Founder, Elbot

Skriv en kommentar