Fremtidens elselskab Barry var igennem 16 måneder min arbejdsplads, men for 3 måneder siden lagde jeg min opsigelse, og i morgen starter jeg op som konkurrent.

BARRY – FREMTIDENS ELSELSKAB

Barry er en Start up sendt i verden af Fortum, som er et af Nordens største energiselskaber. Barry fungerer som et såkaldt Corporate Venture, eller som de selv har sagt, en start up på steroider.

Rejsen har lært mig meget mere, end jeg nogensinde kunne have læst mig til, og den er jeg dybt taknemmelig for, men igennem det sidste halve år har jeg vidst, at tiden var inde til at starte egen start up.

IKKE FØRSTE STARTUP

Det har været et fantastisk lærerigt hos Barry, som jeg føler, netop var det, der skulle til, for selv at kunne starte op. Jeg har tidligere skabt start ups på elmarkedet, men de overlevede ikke. Til dels fejlede min forretningsmodel, og så evnede jeg ikke at optimere processer optimalt, hvilket betød, at jeg fik rigtig travlt. Kort sagt havde jeg alt for lav indtjening, og alt for høje omkostninger.

LÆRERIGT ÅR

Heldigvis har jeg været i selskab med et hold af dybt kompetente kollegaer igennem de sidste 16 måneder. Her har jeg lært, hvad man skal gøre, og ikke mindst hvad man ikke skal gøre, når man starter op. Undervejs har jeg tænkt flere gang på, at hvis jeg blot vidste, hvad jeg vidste nu, ville jeg kunne få min gamle forretninger til at lykkes. Det giver blod på tanden, og for cirka 6 måneder siden blev tanke til handling.

Faktisk pitchede jeg ideen omkring Elbot til min chef for at få lov til at starte projektet op på sidelinjen. Det fik jeg selvfølgelig ikke et go til, så der blev beslutningen om springet væk fra Barry taget.

SPRINGET

Jeg lagde min opsigelse og talte ned til min sidste arbejdsdag. Det er selvfølgelig utrygt at undvære fast løn, og et familiært kollegaskab, men jeg har sparet op og gjort klar. Et iværksætter frø har altid spiret i mig, og nu, hvor jeg er høj på viden og mod, er tiden perfekt til at springe ud.

PRODUKT

Der er hård konkurrence på elmarkedet, ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Især I Norden begynder der at spire innovative startups, som de etablerede elselskaber bør frygte. Det gør jeg ikke, og jeg er overbevist om, at mit produkt kan konkurrere med de store el giganter, også dem jeg senest har arbejdet for.

Alle tilbud på elmarkedet tilbydes nemlig af elselskaber, og det er netop den del, der gør mig stærk.

Jeg er ikke er elselskab. Elselskaber er i mine øjne et fordyrende mellemled, der ikke skaber nogen værdi. Tværtimod.

Elbot er også et mellemled, men hvor elselskaber tjener penge på, at du køber el hos dem, er indtjeningen hos Elbot baseret på, at du betaler mindst muligt for el.

Tak fordi du læser med.

Skriv en kommentar