ELSELSKAB

ALT OM ELSELSKABER

Hver gang du trykker på stikkontakten, køber du el af dit elselskab. Er du som flest, har du ikke tjek på hvilket elselskab det er, eller om der er andre elselskaber, der kunne være billigere end dit nuværende.

Der findes cirka 50 elselskaber i Danmark, som du frit kan til, og historisk set har det betalt sig at være aktiv.

Det er nemlig sådan, at der ikke findes begrænsninger, når det kommer til hvilket elselskab, du vil skifte til, så der er frit valg på hylde 1.

Nu hvor elpriserne er på sit højeste, er det super relevant at skifte til det billigste, men det er en uigennemsigtig jungle, der er svær at gennemskue.

Denne artikel gennemgår alt, du skal vide omkring elselskaber, og vores mål med artiklen er, at du får alt relevant serveret, så du kan gennemskue junglen af elselskaber, og naturligvis lige præcis nok til at du ved hvordan og hvem, du skal skifte til.

Ønsker du hjælp til at skifte elselskab, hver gang du kan spare penge, hjælper Elbot dig gerne med det.

Læs mere om Elbot her »

HVAD ER ET ELSELSKAB?

Elselskaber er på elmarkedet, hvad mobilselskaber er på mobilmarkedet – når du bruger din mobil, betaler du penge til dit mobilselskab, og når du bruger el, betaler du penge til dit elselskab.

El koster nemlig penge, og det er dit elselskab, der står for at afregne dig ift. dit elforbrug. Når dit elforbrug for en given periode er opgjort, modtager du en elregning fra dit elselskab, der dækker dit elforbrug plus skatter og afgifter.

De skatter og afgifter du betaler på elregningen, har elselskabet som sådan intet med at gøre. Uanset hvilket elselskab du vælger, vil disse poster forblive ens, men det er anderledes med din elpris og dit el abonnement. Disse kan påvirkes, når du skifter elselskab.

Da elmarkedet blev liberaliseret tilbage i 2003, fik du som elforbruger mulighed for selv at vælge dit elselskab, og derfor opstod der en naturlig konkurrence.

Mange nye elselskaber kom til, der alle forsøgte at udfordre den hidtil eksisterende monopolisme, hvor elforbrugere ikke aktivt kunne vælge elselskab.

Liberaliseringen havde man fra politisk side gennemført, da man mente, at monopol ikke ville føre til faldene elpriser, men at konkurrence derimod ville.

Læs alt om elselskaber, i denne artikel der gennemgår det primære, hvis du intet ved omkring elselskaber.
Elselskaber er en jungle at gennemskue. Få her indsigt og lær hvordan du skifter elselskab, så du kan spare penge på elregningen.

HVEM ER MIT ELSELSKAB?

Er du typen, det ikke har et overblik på din elaftale, kan det være, at du heller ikke kender dit elselskab. Det er heldigvis nemt at finde ud af, hvis du besøger Eloverblik.dk. Her logger du ind med NemID, hvorefter du kan se, hvilket elselskab du har.

Besøg www.eloverblik.dk her », og tjek hvilket elselskab du har i dag.

Hvis du ikke kan se dit elselskab, kan du altid kontakte Energinet via Datahub Support via telefon 70222810, og få indsigt i hvilket elselskab du har.



KAN JEG SKIFTE ELSELSKAB?

Uanset hvor i Danmark du bor, har du frit et valg, når det gælder, hvilket elselskab der skal forsyne din adresse. Står dit navn på elregningen, er det også dit valg hvilket elselskab, du ønsker, der fremover skal stå på elregningen.

Om du bor til leje eller ejer din bolig, og om det er hus eller lejlighed, så er svaret ja, du kan godt skifte elselskab, hvis blot det er dit navn, der står på elregningen.

Der er store prisforskelle på elselskaber, og det har derfor stor påvirkning på din økonomi, om du er kunde hos det dyreste eller hos det billigste elselskab.

HVOR HURTIGT KAN JEG SKIFTE ELSELSKAB?

Det er blevet nemmere at skifte elselskab, og det er blevet hurtigere at skifte elselskab. Nogle elselskaber tilbyder at gennemføre et skift på 7 hverdage, hvor andre tager løbende måned + 30 dage. Står du i en flyttesituation, kan skiftet ofte gennemføres fra dag til dag.

ER DET GRATIS AT SKIFTE ELSELSKAB?

Ja, det er som udgangspunkt gratis at skifte elselskab, men du skal være opmærksom på, om du på din nuværende elaftale har en bindingsperiode, eller om du skal opsige elaftalen selv, inden at du skifter til et andet elselskab.

Det er skrevet ved lov, at det skal være gratis for forbrugere at skifte, men nogle elselskaber har kreative metoder, både når du forlader dem som kunde, eller hvis du vælger at blive kunde.

Vi anbefaler, at du kontakter dit eksisterende elselskab, inden at du skifter, og forhører om du risikerer et gebyr, hvis du skifter, og i så fald hvad du skal gøre for at forhindre gebyret.

ER DER FORSKEL PÅ ELSELSKABER?

Der er grundlæggende ikke forskel på elselskaber, men det kan være forskel på deres kundeservice, og hvad de tilbyder udover elprisen. Den primære forskel på elselskaber, er deres elpris, men om du vælger det ene fremfor det andet, vil du ikke opleve nogen forskel i din bolig.

Elprisen er altså den primære forskel på elselskaber, men som nævnt er der også forskel i deres kundeservice. Det er de færreste, der løbende er i kontakt med deres elselskab, så det vil være begrænset, hvor vigtigt et kriterie det er, men er uheldet ude, og du har spørgsmål til eksempelvis din elregning, er det naturligvis værdifuldt, at kunne kontakte en dygtig kundeservice.

Herunder har vi samlet de 3 elselskaber, der rangerer højest og lavest på Trustpilot.

HVILKET ELSELSKAB HAR DEN HØJESTE SCORE PÅ TRUSTPILOT?

1. NRGi

2. Grøn Elforsyning

3. Jysk Energi

Tjek foretaget maj 2022

HVILKET ELSELSKAB HAR DEN LAVESTE SCORE PÅ TRUSTPILOT?

1. SE Energi

2. Aktiv Energi

3. Verdo

Tjek foretaget maj 2022

HVILKET ELSELSKAB ER BEDST?

Når der kommer til elselskaber, er det svært at afgøre, hvilket der er bedst. Når vi (Elbot) udvælger elselskaber til vores Klienter, er der kun 1 parameter, vi forholder os til, og det er elprisen. Der er en del markedsregler på elmarkedet, der gør, at elselskaberne skal spille efter nogle bestemte regler. Samtidig har du som elforbruger gode rettigheder, og dem er elselskaber oftest gode til at efterleve.

Ønsker du at finde det bedste elselskab, skal du finde det billigste, og når de ikke længere er billigst, finder du det billigste, og skifter igen.

HVEM ER BILLIGST?

Det er heldigvis nemt at sammenligne elselskaber på deres elpriser, og på den måde gennemskue hvilket elselskab, der er billigst her og nu. Forbrugerhjemmesiden www.elpris.dk indeholder alle elpriser, og derpå kan man nemt finde frem til det billigste elselskab.

Når man skifter til det billigste elselskab, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår det ikke længere er billigst. Oftest er det sådan, at elselskabet tilbyder den lave elpris igennem en kort periode – typisk 6 måneder, hvorefter man overgår til et andet elprodukt hos elselskabet. Dette elprodukt er dyrere end det første man valgte, og derfor er det vigtigt at skifte videre i tide, inden at ens elpris stiger.

HVEM ER DYREST?

På samme måde, som du kan finde det billigste elselskab, er det nemt at se, hvilket elselskab der er dyrest. Her vil vi igen henvise til www.elpris.dk, hvor du ud fra dit postnummer samt forbrug, kan se hvilket elselskab, der er dyrest.

HVOR MANGE FINDES DER?

Der kommer flere og flere elselskaber til, men omvendt falder nogle også fra, og nogle bliver opkøbt. I øjeblikket findes der omkring 50 elselskaber, der er spredt ud over hele Danmark.

Alle elselskaber kan forsyne alle elforbrugere – det er nemlig ikke sådan, at er elselskab direkte er opkoblet til elnettet, og kun kan forsyne dele af elnettet. Elselskaber står grundlæggende kun for opkrævning, der sker via din elregning. Selve forsyningen er der andre virksomheder, der varetager.

Der er (stort set) altid el i elnettet, og den el flyder frit til din husstand, uanset hvilket elselskab du vælger.

SÅDAN SKIFTER DU

Det er egentlig nemt – du finder det elselskab, du ønsker, udfylder deres tilmeldingsformular, og så sker resten automatisk. Du skal naturligvis sikre, at du får et eventuelt tilgodehavende refunderet fra det gamle elselskab, og så skal du sikre, at din betaling til det nye, sker på den måde du ønsker.

Det praktiske ift. selve skifte tager dit nye elselskab sig af, og du vil i overgangen ikke risikere at stå uden strøm. Det eneste der kan påvirke din elforsyning, er at du ikke betaler din elregning, men om du vælger det ene elselskab fremfor et andet, har intet at gøre med din forsyningssikkerhed.

Der findes nemlig ingen elselskaber, der har en mere stabil elforsyning ift. andre. Alle har den samme forsyningssikkerhed, og da der ikke er forskel på el, skal du naturligvis blot vælge det billigste.

SÅDAN VÆLGER DU ET ELSELSKAB

Det er nemt at skifte elselskab, men det kan være en anelse mere uoverskueligt at vælge hvilket elseskab, du skal skifte til.

Der er selvfølgelig flere kriterier, du skal sammenligne dem på, men overordnet set er det ene og alene elprisen, der er relevant.

Netop fordi der ikke er forskel på el, er der ikke forskel på det grundprodukt, elselskaberne sælger. Ligesom tankstationer – her er der heller ikke forskel på deres grundprodukt, men der kan være andre forhold, som måske er relevant for dig.

Eksempelvis deres kundeservice, hvorfor et tjek af elselskabet og deres anmeldelser kan være interessant.

Herunder finder du links til alle danske elselskaber, hvor du finder information og anmeldelser på de enkelte.

ANDEL ENERGI

Andel Energi er det nye navn, for elselskabet SEAS-NVE, der i 2022 skiftede navn. De leverer el til mere end 1.200.000 millioner husstande i Danmark, og er det største energiselskab, der beskæftiger mere end 400 medarbejder. De har hovedsæde i Svinninge, og sælger både el og naturgas.

Læs mere om Andel Energi her »

AURA

AURA Energi er et andelsejet elselskab, der har rødder i det østjydske. Selskabet har ifølge dem selv over 100.000 ejere, og udover salg af el, har de en række andre produkter, der laves forretning på.

Læs mere om AURA her »

BARRY

Barry blev etableret af den finske energigigant Fortum i 2017, og havde til mål at skabe fremtidens elselskab. Der blev især satset på udvikling af deres app, hvorfra man kunne få indsigt. Desværre lukkede elselskabet i 2022, hvor alle kunder overgik til EWII.

Læs mere om Barry her »

BLUE ENERGY

Blue Energy er også et nyere elselskab, der i 2012 blev stiftet for at tage konkurrencen op overfor de etablerede elselskaber. I dag satser virksomheden på grøn strøm og en række andre produkter udover el.

Læs mere om Blue Energy her »

BORNHOLMS ENERGI

Bornholms Energi forsyner store dele af elforbrugerne på Bornholm, og er ifølge dem selv ejet af Bornholmerne, og har ikke for vane at bruge aktionærernes penge til at vinde markedsandele. Selskabet har flere forretningsområder indenfor energi, og tilbyder på services til privat samt erhverv.

Læs mere om Bornholms Energi her »

ELEKTRON

Elektron er et nyere elselskab, der blev stiftet i 2012. Det var her omkring, at mange nye elselskab kom til, og Elektron var en af dem, der ønskede at skabe mere konkurrence på et marked, der hidtil havde været monopoliseret. I dag sælger selskabet grøn strøm, og har kontor i Århus.

Læs mere om Elektron her »

ENERGI FYN

Energi Fyn er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber, og har i følge deres hjemmeside mere end 210.000 fynske andelsejere. De har flere forretningsområder indenfor energi, og sælger dermed ikke alene el.

Læs mere om Energi Fyn her »

ENERGI IKAST

Energi Ikast er en multiforsyning, der både sælger el, varme og fiber til deres kunder primært i og omkring Ikast. De har hovedsæde i Ikast, og som kunde hos dem støtter man det den lokale energi og skaber mere liv i nærområdet.

Læs mere om Energi Ikast her »

ENERGI VIBORG

Energi Viborg leveres vand og strøm til forbrugere – primært i Viborg kommune. Selskabet er et aktieselskab, der ejes 100 % af Viborg kommune. Udover salg af el, har selskabet andre forretninger indenfor energi.

Læs mere om Energi Viborg her »

EWII

EWII er et elselskab, der er placeret i Kolding. De har udover salget af el også forretning indenfor bredbånd, vand og varme. Selskabet er et af Trekantområdets største private arbejdspladser, og har mere end 150 år på bagen.

Læs mere om EWII her »

FORSKEL

Forskel blev stiftet i 2017, og er i følge dem selv et moderne energiselskab, der gerne vil tænke bæredygtig energi og gode formål sammen. Selskabet sælger grøn strøm, og er lokaliseret i Århus.

Læs mere om Forskel her »

FORSYNING HELSINGØR

Forsyning Helsingør er 100 % ejet af Helsingør Kommune, og har flere forretningsområder udover el – blandt andet affald, varme og vand.

Læs mere om Forsyning Helsingør her »

FORSYNINGEN

Frederikshavn Forsyning, også kaldet Forsyningen, er en multiforsyningskoncern, der består af 8 selskaber og ca. 220 medarbejdere. De omsætter for ca. 500 millioner kroner årligt, og har flere energi forretninger udover el.

Læs mere om Forsyningen her »

GASEL

Gasel er et elselskab, der alene tilbyder el til timepris. Selskabet er ejet af Energi Fyn, der er i blandt Danmarks 6 største energiselskaber. I 2022 overgik deres gaskunder til Energi Fyn, hvorefter selskabet alene tilbyder salg af grøn strøm.

Læs mere om Gasel her »

GNPOWER

GNPower blev etableret i 2012, er ejet af et nordisk energiselskab, der har hovedsæde i Norge. De sælger et elprodukt, der prismæssigt følger indkøbsprisen på elbørsen.

Læs mere om GNPower her »

GOENERGI

GoEnergi er en fusion blandt mange gamle elselskaber, der i 2018 gik sammen og skiftede navn. Selskabet har en række forskellige elprodukter, og tilbyder desuden ladeboks løsninger.

Læs mere om GoEnergi her »

GUL STRØM

Gul Strøm er et elselskab, der blev stiftet i 2013, men som lader alle deres kunder overgå til elselselskabet Natur-Energi. Både Natur-Energi og Gul Strøm er ejet af NRGi koncernen. Gul Strøm blev stiftet med et produkt, hvilket var el til indkøbspris plus et abonnement.

Læs mere om Gul Strøm her »

JYSK ENERGI

Jysk Energi blev stiftet tilbage i 1923, og har siden været ejet af forbrugerne som andelsselskab. De har hovedsæde i Holstebro, og tilbyder en række forskellige elprodukter.

Læs mere om Jysk Energi her »

LANGELANDS ELFORSYNING

Langelands Elforsyning har en række forretninger indenfor energi, herunder vand, affald og genbrug. Når det kommer til deres elprodukter, tilbyder en flere forskellige der adskiller sig på elaftalen og om det skal være grøn strøm.

Læs mere om Langelands Elforsyning her »

MODSTRØM

Modstrøm er i følge dem selv Danmarks førende grønne energiselskab. De blev stiftet tilbage i 2006, og var Danmarks første uafhængige elselskab. De har i dag mere end 75.000 kunder, og har udover salg af el fokus på energibesparelser.

Læs mere om Modstrøm her »

NATUR-ENERGI

Natur-Energi er et af de elselskaber, der startede som de første, og var med til at sætte gang i konkurrencen på elmarkedet. De er siden blevet opkøbt af et andet elselskab kaldet NRGi, og satser stadig i dag på grøn strøm.

Læs mere om Natur-Energi her »

NEF

NEF blev stiftet i 1967, og beskæftiger i dag godt 40 medarbejdere. Udover en række elprodukter, der er baseret på grøn strøm, har selskabet også forretninger indenfor internet, tv, ladestandere og varmepumper. 

Læs mere om NEF her »

NETTOPOWER

Nettopower er et elselskab, der fra start har fokuseret på et elprodukt med en variabel elpris, der følger indkøbsprisen. Selskabet blev i 2022 opkøbt af et andet elselskab kaldet Velkommen, og var indtil da ejet af direktøren, der startede selskabet tilbage i 2012.

Læs mere on NettoPower her »

NORLYS

Norlys er andelsejet, har 750.000 ejere og forsyner over 1 million adresser med både el og internet. De ejer ligeledes virksomheden Stofa og netselskabet N1, og har hovedsæde i Silkeborg. Deres salg af el baseres på grøn strøm, der sikres ved indkøb af såkalde oprindelsesgarantier.

Læs mere om Norlys her »

NRGI

NRGi er et andelsselskab, der blev stiftet i 1915, har 220.000 andelshavere og er en af Danmarks største energikoncerner. Selskabet beskæftiger 1.500 medarbejdere og deres elselskab NRGi Elhandel, er Danmarks 4 største elselskab.

Læs mere om NRGi her »

OK

OK er et andelsejet selskab, der har en række forretningsområder udover el. Det gælder områder som forsikring, fyringsolie, mobil, naturgas og varmepumper. Hos OK kan man vælge grøn strøm, hvor din pris uanset valg i skrivende stund følger markedsprisen.

Læs mere om OK her »

SAMSTRØM

Samstrøm blev stiftet i 2018, og er en sammenslutning af en række mindre elselskaber i det midtjydske. De har hovedsæde i Grindsted, og alt salg af deres el dækkes tilsvarende af certifikater, som gør at de kan sælge grøn strøm.

Læs mere om Samstrøm her »

SEAS-NVE

SEAS-NVE skiftede navn til Andel Energi i 2022, og leverer el til mere end 1.200.000 millioner husstande. Det er Danmarks største energiselskab, og beskæftiger mere end 400 medarbejder. De har hovedsæde i Svinninge, og sælger både el og naturgas.

Læs mere om Andel Energi her »

SEF

SEF er et selskab, der er placeret i Svendborg, og som leverer løsninger indenfor et bredt område. De har forretning indenfor energi, varme og kommunikation. De tilbyder forskellige elprodukter, der alle er baseret på vindstrøm.

Læs mere om SEF her »

SK ENERGI

SK Energi er et lokalt elselskab i Slagelse, der tilbyder el, gas og energiløsninger til privat og erhverv. Deres elprodukter følger i skrivende stund markedsprisen, og blandt disse tilbydes grøn strøm.

Læs mere om SK Energi her »

STRØMLINET

Strømlinet er et elselskab, der er placeret i Århus, og som blev stiftet i 2017. De sælger flere elprodukter, der alle certificeres via køb af grøn strøm fra vedvarende energi. De sælger desuden naturgas.

Læs mere om Strømlinet her »

STRUER ENERGI

Struer Energi er et multiforsyningsselskab, der leverer el, vand, varme og håndterer spildevand for forbrugere i deres forsyningsområde. Selskabet er 100 procent ejet af Struer kommune, der sælger el til cirka 5.000 husstande.

Læs mere om Struer Energi her »

TRUE ENERGY

True Energy blev stiftet i 2018, og har fokus på intelligent og grøn strøm. De henvender sig hovedsagligt til elbilsejere, og er i dag aktiv i flere lande ud over Danmark. I 2021 blev selskabet opkøbt af Landis + Gyr, der er en førende global leverandør af energistyringsløsninger til forsyningssektoren.

Læs mere om True Energy her »

VELKOMMEN

Velkommen er et elselskab, der udover el, sælger gas, mobil, bredbånd, og i følge dem selv, er der mere på vej. Selskabet blev stiftet i 2016, er placeret i København S, og tilbyder elprodukter, der er baseret på variable elpriser og grøn strøm.

Læs mere om Velkommen her »

VESTFORSYNING

Vestforsyning er et energiselskab, der både sælger el, vand, varme, belysning, vand og arbejder med spildevand. Selskabet blev stiftet i 2001, og har i skrivende stund 2 elprodukter, der begge følger prisen på elbørsen.

Læs mere om Vestforsyning her »

VERDO

Verdo tilbyder både el, varme, vand og ladestandere. De har en lang historie, der går helt tilbage til 1874, hvor de begyndte at levere drikkevand til indbyggere i Randers. I dag sælger de 3 elprodukter, der alle er baseret på grøn strøm.

Læs mere om Verdo her »

VINDSTØD

Vindstød er et elselskab, der blev stiftet i 2011, og var en af de tidligere udfordrere på elmarkedet. Selskabet er placeret i Århus, og sælger grøn strøm til deres kunder. I 2016 blev en del af selskabet opkøbt af svenske elselskab Vattenfall, men har siden fortsat deres el-forretning som hidtil.

Læs mere om Vindstød her »

SÅDAN FINDER DU DET BILLIGSTE

Det er vigtigt at understrege, at intet elselskab forbliver billigst. Derfor er tricket, at du vælger det, der er billigst her og nu, skifter til dem, og undersøger hvad der sker, når elprisen hos dem ændres. Typisk er det sådan, at du får tilbudt en billig elpris igennem en periode på 6 måneder, hvorefter din elpris stiger. Du skal derfor skifte videre i tide, til det elselskab der på det tidpunkt er det billigste.

Du kan med fordel benytte hjemmesiden www.elpris.dk til at sammenligne elselskaber. Det er en side Forsyningstilsynet står bag, og herpå er alle danske elselskaber forpligtet til at indberette deres elpriser.

Når du har fundet det billigste elselskab, skal du notere, hvornår din elpris stiger. Vi anbefaler, at du halvanden måned inden undersøger elmarkedet igen, og der tilmelder dig det elselskab, der er billigst. Bliver du ved med at gøre det, er du aktiv som elforbruger, og det har historisk ser været klart det billigste ift. din elregning.

HVORDAN FUNGERER ET ELSELSKAB

Hver gang du bruger el, registrerer din elmåler dit elforbrug, hvilket dit elselskab beregner din elregning ud fra. Bruger du meget el, stiger dit elforbrug og typisk din elregning, hvorimod hvis du bruger mindre el, falder dit elforbrug, og din elregning falder.

Dit elforbrug aflæses automatisk og løbende af dit elselskab, og afhængig af hvilken elaftale du har valgt, bliver du typisk afregnet kvartalsvist aconto. Du vil derfor altid have penge tilgode, eller også skylder du elselskabet penge. Sådan vil det fortsætte med at være, indtil elselskabet indfører afregning efter dit faktiske elforbrug.

Skulle det ske, at du mangler el i dine elkontakter, er det naturligvis elselskabet, du skal kontakte, men de kan ikke gøre så meget andet end at kontakte dit netselskab. Der sker først en fejlsøgning, for oftest er det blot en sikring, eller en kortslutning lokalt der skaber problemet. Såfremt der virkelig er elsvigt, kontakter dit elselskab dit netselskab, som laver selve fejlsøgningen.