ELMARKED

ALT OM ELMARKEDET

Her er du: Start » Artikler » Elmarkedet

Elmarkedet blev liberaliseret tilbage i 2003, hvilket betyder, at du som elforbrugere lige siden har kunne vælge, hvem du ønsker som elselskab.

Selvom dette stadig gælder i dag, så har langt de fleste elforbrugere endnu ikke taget et aktivt valg i forhold til, hvem der sælger den el, de køber derhjemme.

Der findes en række grunde til, hvorfor dette er tilfældet. Mange ved stadig ikke, at man rent faktisk kan skifte elselskab. Og mange, der er klar over muligheden, ved ikke, hvad fordelene kunne være, eller synes måske ikke, at det er besværet værd.

Derudover får mange automatisk en elaftale, når de overtager en bolig.

Måske har udlejer, viceværten eller boligadministration sørget for at tilmelde elaftalen, eller også har det elselskab, den tidligere beboer valgte, blot fortsat deres leverance.

Selvom du er passiv, er der altid el, men så længe du ikke selv har taget et aktivt valg, betaler du med stor sansynlighed overpris for el.


ELMARKEDET ER EN JUNGLE

Elmarkedet er en jungle, da der findes mange aktører med forskellige ansvar og opgaver, hvilket kan være svært for en almindelig elforbruger at finde hoved og hale i. Dette betyder, at de fleste ikke ved, hvad de rent faktisk betaler.

Med et indviklet elmarked og en elregning, som er svær at forstå, giver det næsten sig selv, at mange elforbrugere opfatter el som en jungle.

Dette har været medvirkende til at give elmarkedet et dårligt omdømme. Det er samtidig et marked med virkelig lav interaktion mellem elselskaberne og elforbrugerne, når man sammenligner med andre områder for detailhandel.

Desværre har de store elselskaber ingen interesse i at skabe aktivitet på elmarkedet. Det vil nemlig medføre, at de taber kunder til mindre elselskaber.

Det er svært at etablere sig som ny spiller på elmarkedet, når man er oppe mod store konkurrenter samtidig med, at størstedelen af forbrugerne forholder sig passive.

Dette har desværre haft den uheldige konsekvens, at nogle mindre selskaber benytter sig af kreative salgsmetoder, der i flere tilfælde er blevet vurderet som vildledende af Forbrugerombudsmanden, hvilket kun har skadet det samlede elmarkededets omdømme yderligere.

Når dette er sagt, så findes der heldigvis mange elselskaber i landet, som er hæderlige, og gør alt efter bogen.

Der findes desuden flere, som forsøger at innovere elmarkedet og skabe større transparens ved at gøre op med gamle praksisser, som tidligere har skabt forvirring.

Et område, der især kan fremme forbrugernes forståelse for, hvordan det hele fungerer, er afregning af faktisk forbrug til forskel for aconto, som dog stadig er udbredt.

Elmarkedet er en jungle, men når du er passiv, betaler du med stor sansynlighed overpris for el.

SELVOM ELMARKEDET ER EN JUNGLE, ER DU SIKRET

Selvom elmarkedet kan føles som en jungle, er det langt fra Det Vilde Vesten. Vi har nemlig en række offentlige instanser, det både arbejder for at skabe mere transparens på elmarkedet, og for at sikre dine rettigheder som elforbruger.

Dette betyder, at de enkelte elselskaber, som forsøger sig med ufine metoder og praksisser, bliver slået ned på. Der er ikke nogen elselskaber, der har carte blanche til at svindle eller vildlede forbrugere.

Det er således ikke muligt at udnytte markedets kompleksitet eller forbrugernes manglende viden til at skabe en urimelig høj indtjening.

Forbrugerombudsmanden giver en påtale, hvis det vurderes, at et elselskab har forsøgt at vildlede forbrugere med deres markedsføring. Forsyningstilsynet er en myndighed og regulator på markedet, der bl.a. arbejder for større gennemsigtighed og lavere priser for forbrugerne.

De laver hvert år en stor rapport, den såkaldte prisundersøgelse, hvor alle produkter på elmarkedet bliver gennemgået og holdt op mod hinanden.

De står også bag elpris.dk, som er en hjemmeside, hvor man kan indtaste postnummer og årsforbrug og få et overblik over alle de tilgængelige produkter på markedet rangeret efter pris.

Her skal du dog være opmærksom på introtilbud, medmindre du ved, hvordan de udnyttes.

Hvis man skulle ende i en knibe, hvor ens elselskab ikke er til at tale med, så har vi desuden Ankenævnet på Energiområdet, som man kan klage til.

SÅDAN ER ELMARKEDET INDRETTET

Det danske elmarked er egentlig opdelt i to selvstændige områder.

Man skelner mellem et engrosmarked og et detailmarked. Førstnævnte foregår mellem producenterne, som sælger deres strøm på elbørsen, og de balanceansvarlige aktører, der indkøber den på vegne af elselskaberne.

Sidstnævnte foregår mellem elselskaberne og elforbrugerne.

Når et elselskab først har købt strømmen hos deres balanceansvarlige aktør, så sælger de den videre til deres kunder.

HVILKE SELSKABER FINDES DER PÅ ELMARKEDET?

Det danske elmarked er rigtigt kompliceret. Der findes en række forskellige selskaber med forskellige ansvar og opgaver, som det kan være vanskeligt for den almindelige elforbruger at finde rundt i.

Hvis du gerne vil spare penge på din elregning, så er det ikke uvæsentligt, at du forstår, hvordan elmarkedet fungerer og hvem, der er hvem. Herunder gennemgår vi de forskellige aktører, så du ikke længere behøver at være i tvivl om noget.

Du er også meget velkommen til at tilmelde dig Elbot.

Elbot er en digital elmægler, der hjælper dig med at skifte elselskab, hver gang du kan spare penge.

Læs mere om Elbot her »

ELSELSKABER

Elselskabet er det selskab, som du køber din el hos. De køber selv strømmen på en elbørs via en balanceansvarlig aktør og sælger den videre til dig som elforbruger.

Du bestemmer frit og gratis, hvem du vil have som elselskab.

Dit valg har som sådan ikke nogen betydning for produktet, du modtager, men derimod pris og service, der kan varierer.

Der findes mere end 40 forskellige elselskaber i Danmark, hvor mange ovenikøbet tilbyder flere forskellige elprodukter.

Det er op til dig som forbruger at finde ud af, hvem som bedst matcher netop dine behov, hvor vi anbefaler, at du vælger det billigste.

Læs alt om elselskaber her »

ELAFTALER PÅ ELMARKEDET

Din elaftale kan enten have en fast eller en variabel kWh-pris. De seneste år har vist, at det gennemsnitligt er en tand billigere at have en aftale med variabel pris. Det giver dig nemlig mulighed for at tilrettelægge dit tungere forbrug efter de billigste tidspunkter på døgnet.

Det billigste er dog, og har altid været, at udnytte elselskabernes introtilbud.

Læs mere og forstå hvad et introtilbud er.

Hvis du omvendt ikke rigtigt kan omlægge dit forbrug, eller måske foretrækker mere stabilitet i forhold til dit budget, ved at betale det samme for alt den el, som du bruger, så bør du vælge en aftale med fast pris.

BETALING PÅ ELMARKEDET

Der er desuden en forskel på, hvordan elselskabernes betaling fungerer.

Du kan i første omgang betale enten månedligt eller kvartalsvis, men det er også værd at se på, om du afregnes ud fra estimeret eller faktisk forbrug.

Hvis dit elselskab stadig opkræver aconto ud fra estimeret elforbrug, hvilket ikke længere er nødvendigt, så vil du næsten altid ende med enten at få penge retur eller at skulle betale mere.

De fleste, der har prøvet at få en ekstraopkrævning, efter deres estimerede forbrug var sat for lavt, ville nok foretrække at betale for faktisk forbrug.

EL PÅ ELMARKEDET

Uanset hvem du vælger som elselskab, så vil den strøm, som du modtager, være den fuldstændig samme.

Alt el, som vi har tilgængelig, og uanset om den er produceret herhjemme eller opkøbt i udlandet, bliver nemlig blandet sammen i vores fælles elnet.

Der er mange elselskaber på elmarkedet, der reklamerer med grøn strøm, men de har ingen mulighed for at kontrollere, hvad der ender i din stikkontakt, så her bør du være påpasselig.

Hvis du gerne vil gøre noget godt for klimaet, så kan du dog finde en elaftale, hvor du betaler et ekstra gebyr mod, at elselskabet investerer i f.eks. grønne certifikater.

Vi anbefaler dog, at du ikke donerer ekstra igennem dit elselskab til den grønne omstilling, men finder en organisation, der arbejder for det, du gerne vil støtte, og støtter dem direkte.

SPØRGSMÅL PÅ ELMARKEDET

Hvis du skulle have nogle spørgsmål til dit elforbrug, om det gælder afregning, betaling eller noget helt tredje, så er det dit elselskab, som du skal rette henvendelse til. Det er nemlig dem, der er forbrugernes primære kontakt til elsystemet.

Hvis det nu viser sig, at din henvendelse omhandler noget, som de ikke direkte er ansvarlige for, så hjælper de dig stadig videre. Udover dette har elselskaberne ansvar for opkræve dig for alt omkring dit forbrug.

Det betyder, at afgifter, tariffer og gebyrer, der går til netselskabet, Energinet og staten betales på en samlet elregning. Elselskaberne skal desuden altid sørge for at opdatere og vedligeholde dine kundeoplysninger i DataHub.

Med elmarkedsreformen i 2016 kom leveringspligten, der betyder, at elselskaberne mod betaling har pligt til at levere strøm til dig, så længe du blot anmoder om det. Der er dog kun tale om husholdningsforbrugere, hvorfor pligten ikke omfatter erhverv.

LEVERINGSPLIGTEN SIKRER DIG

Med elmarkedets liberalisering i 2003, indførte man også den såkaldte forsyningspligt.

Formålet var i korte træk at fremme konkurrencen på markedet og øge forbrugerbeskyttelsen, hvilket var et skridt i den rigtige retning, men flere ting var stadig unødvendigt indviklede for elforbrugeren.

På denne baggrund vedtog Folketinget i 2016 elmarkedsreformen, som først og fremmest gjorde, at du kun får én elregning.

Dit elselskab afregner dig nemlig på vegne af dit netselskab, Energinet og staten, hvilket er langt nemmere end at få to elregninger som før.

Med elmarkedsreformen erstattede man samtidig forsyningspligten med leveringspligten, som stadig gælder i dag.

Leveringspligten skal vi være glade for.

Den sikrer nemlig, at du som forbruger har ret til at blive forsynet med strøm i din bolig, så længe du blot anmoder et elselskab om blive kunde hos dem, og betaler.

Med leveringspligten skal elselskabet tage imod dig som elkunde og give dig et af de produkter, som fremgår på deres hjemmeside eller på elpris.dk. Generelt er det sådan, at din strøm aldrig må blive afbrudt.

Elselskabet kan således ikke stoppe deres leverance på baggrund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

SIKKERHEDSSTILLELSE FØR ELAFBRUD

Dit elselskab må først anmode netselskabet om en afbrydelse, hvis de får en begrundet mistanke om, at fremtidige betalinger ikke vil falde.

I det tilfælde skal de først fremsende en sikkerhedsstillelse, hvilket er en slags depositum, som de kan kræve for at blive ved med at levere strøm til dig.

En sikkerhedsstillelse er altså ikke betaling for dit eventuelle udestående, men elselskabets sikring mod fremtidige tab.

Beløbet må være på op til fem måneders estimeret forbrug fremadrettet.

Hvis du har et udestående hos dem, så skal de sende minimum to rykkere inden sikkerhedsstillelsen.

Du får herefter femten dage til at betale depositummet eller til at skifte selskab, før din strøm bliver afbrudt.

DU SKAL ALTID BETALE

Leveringspligten giver sikkerhed for forbrugeren, men det er stadig en forudsætning, at du betaler for din strøm.

Hvis du skulle komme i problemer med din betaling, så bør du altid række ud til dit elselskab på forhånd for at finde en løsning, som giver mening for begge parter.

Selvom det kræver meget, før din strøm bliver afbrudt, så kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis det overhovedet kommer på tale.

Dit elselskab er i deres gode ret til at pålægge gebyrer på deres rykkere. De vil samtidig kunne sende dig til inkasso, efter minimum en rykker og et varsel, hvis du ikke betaler dit udestående, hvilket vil medføre flere gebyrer.

Betaler du ikke din gæld til inkasso, så kan din sag ende hos fogedretten, hvor du vil være dårligt stillet, så længe elselskabet blot kan bevise deres krav, hvilket ikke er svært.

Hvis du ender med at tabe din sag hos fogedretten, så vil du med stor sandsynlighed blive registreret hos RKI, hvilket ikke blot gør det sværere at finde en elaftale, uden at skulle stille sikkerhed på forhånd, men kan føre til en masse andre udfordringer.

Da elselskaberne opkræver dig for alt, som har at gøre med dit elforbrug, så betyder det samtidig, at de bliver faktureret af den balanceansvarlige aktør, netselskabet, Energinet og staten.

Hvis de ikke modtager betaling fra dig, så kan de altså have en masse penge ude, da de øvrige aktører har fået deres. Udover dette er avancen hos elselskaberne ret lille pga. markedets konkurrence og forbrugerbeskyttelse, så de følger op på deres krav.

NETSELSKABER

Netselskabet (også kendt som netvirksomheden eller elnetselskabet) er virksomheden, der sørger for, at strømmen bliver transporteret frem til din bolig.

Der findes mere end 50 forskellige netselskaber i Danmark.

De ejer sammen ledningsnettet, der fører strøm fra det såkaldte transmissionsnet ud til alle forbrugere.

Modsat elselskaberne, der er i fri konkurrence på markedet, er netselskaberne tildelt hvert deres geografisk afgrænsede netområde, hvor de har monopol.

Dit netselskab ejer således alle kabler og master i det område, hvor du bor, hvorfor din adresse afgør, hvem du er kunde hos.

Hvis du vil finde dit netselskab, så kan du indtaste din adresse på Dansk Energis hjemmeside.

NETSELSKABETS ANSVAR

Netselskaberne har til ansvar at måle forbrug og produktion af strøm i deres netområde og indberette dette til DataHub.

De har op til fem dage til at indsende det, men normalt klares denne opgave fra dag til dag.

De sørger også for, at der bliver indbetalt elafgift til SKAT af den mængde strøm, der forbruges i deres netområde.

Deres vigtigste opgave er dog at drive, vedligeholde og udvikle elnettet, hvilket har stor betydning for den høje forsyningssikkerhed, som vi har herhjemme.

Det er netselskaberne, som rykker ud, hvis der opstår generelle strømafbrud i deres netområde, hvilket gør, at vi kan blive ved med at have et af verdens mest driftsikre elnet.

Vi har strøm i vores kontakt 99,99 procent af tiden, hvilket svarer til, at en gennemsnitlig forbruger er uden strøm 20 minutter om året.

ENERGINET

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, som ligger under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

De har ansvar for at drive transmissionsnettet og elsystemet. Det sker i praksis ved at sikre balancen mellem produktion og forbrug, så der altid er strøm tilgængelig i elnettet, hvilket muliggør den høje forsyningssikkerhed beskrevet oven for.

Energinet står desuden for at skabe rammerne for et velfungerende elmarked med lige markedsadgang til nettene og rimelige priser for forbrugere og producenter. Derudover ejer og driver de DataHub og arbejder for udbredelsen af vedvarende energi som et led i den grønne omstilling.

DATAHUB

DataHub er IT-systemet, som alle professionelle aktører på det danske elmarked bruger til at kommunikere med hinanden.

DataHub har udviklet en lang række standardiserede forretningsprocesser, som alle aktører følger, hvilket sikrer, at alt bliver håndteret på en både korrekt og strømlinet vis.

Det kunne f.eks. være, hvordan et netselskab indberetter måledata for et målepunkt, så dit elselskab kan afregne dig, eller hvordan din tilmelding til et elselskab bliver behandlet, så du kun bliver afregnet hos dem fremover, selvom du måske ikke har opsagt din tidligere elaftale.

DataHub tillader ikke, at der findes to aktive aftaler på et målepunkt samtidig, hvilket er en god sikring for forbrugerne, men hvis du vælger at tilmelde dig hos et nyt elselskab i forbindelse med, at du flytter adresse, så husk altid at få opsagt din tidligere aftale.

Hvis du glemmer dette, så kan det nemlig hurtigt blive en dyr omgang. Elselskaberne får ikke automatisk besked ved din flytning. Hvis den nye beboer på din gamle adresse samtidig selv glemmer at indgå en elaftale, så fortsætter vedkommende på din gamle, hvilket du kommer til at hæfte for.

Det var lidt et sidespor, men det er værd at få med, da dette ikke er noget, som DataHub kan sikre dig imod.

Udover at være det system, som alle aktører på elmarkedet kommunikerer igennem, så er DataHub samtidig en enorm eldatabase, som indeholder oplysninger om elforbruget for alle 3,3 millioner husstande i landet.

De smarte elmålere, som blev installeret senest ved udgangen af 2020, aflæser dit forbrug hver time, så systemet indeholder samlet set milliarder af oplysninger om de danske elkunder og deres forbrug.

Du kan altid tilgå dine stam- og måledata fra DataHub ved at logge ind på siden eloverblik.dk med dit NemID.

DEN BALANCEANSVARLIGE AKTØR

Dn balanceansvarlige aktører køber og sælger strøm på elbørsen på vegne af elselskaber og anlægsejere.

De har ansvar for at afstemme forholdet mellem forbrug og produktion hos deres kunder og producenter.

De indberetter dagligt til Energinet, hvor meget strøm de forventer, at der vil blive brugt og produceret hos dem, som de er balanceansvarlige for, det kommende døgn.

Det er umuligt at forudsige helt præcist, men ubalancen, som oftest vil forekomme mellem forventet og reelt forbrug og produktion, hæfter de for.

Det er egentlig Energinet, som betaler ubalancen, men de viderefakturerer omkostningerne.

Der findes tre forskellige kategorier af balanceansvarlige aktører, men nogle selskaber varetager flere eller samtlige roller.

De forbrugsbalanceansvarlige aktører har ansvar for slutkundernes elforbrug, de produktionsbalanceansvarlige aktører har derimod ansvaret for produktionsanlæg, mens de handelsbalanceansvarlige aktører kun har et ansvar ved fysisk elhandel.

Den handelsbalanceansvarlige aktør handler på tværs af landegrænser ved f.eks. at købe strøm i Sverige og sælge den videre til Danmark, hvorfor de sjældent oplever at have ubalancer.

ELBØRSEN

En elbørs er i bund og grund en fuldkommen almindelig børs, men hvor der kun handles med strøm.

Elbørsen er et led i engrosmarkedet, som tidligere blev beskrevet kort. Der findes mange elbørser rundt omkring i verden, men det er den nordiske, Nord Pool, som er relevant for dig som forbruger.

Nord Pool forsyner 80 procent af det nordiske marked med strøm. Strøm adskiller sig fra børsvarer som olie og stål ved, at det endnu ikke kan lagres på en omkostningseffektiv vis. Derfor er man nødt til at sørge for, at produktionen konstant modsvarer forbruget.

Nord Pool fastlægger indkøbsprisen på strøm time for time (også kendt som spotprisen) en dag ud i fremtiden på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Du kan se morgendagens spotpriser over middag på Nord Pools hjemmeside.

Tommelfingerreglen er, at når vores forbrug er højt, så stiger spotprisen, og når vores forbrug er lavt, så falder den. Udover vores samlede strømforbrug, så bliver udbud og efterspørgsel også påvirket af faktorer som vind og vejr, der har betydning for produktionen.

Derudover kan begivenheder ude i verden som corona-epidemien og krigen i Ukraine spille ind.

Læs alt om elpriser her »

Hvis du har en elaftale med fast pris, så spiller det ingen rolle for dig, hvordan priserne på Nord Pool bevæger sig.

Hvis du har en elaftale med variabel pris, der gennemsnitligt har været billigere de seneste år, så giver det til gengæld mening at holde lidt øje fra tid til anden.

Spotprisen kan ligefrem blive negativ, da man gerne vil have afsat strøm, frem for at den går til spilde, hvis der er blevet produceret for meget.

Hvis man skal sætte en vask over, eller lade elbilen op, så kan man spare på disse tidspunkter.

Det skal med, at du aldrig kan få penge for at bruge strøm. Du bliver stadig afregnet for afgifter og tariffer til netselskabet, Energinet og staten for dit elforbrug.

ANLÆGSEJEREN

En anlægsejer producerer strøm og sælger denne til sin produktionsleverandør. Normalt bliver alt den strøm, som anlægsejeren har leveret til nettet, solgt til spotpris. Et anlæg kan f.eks. være til solceller, som er meget udbredt i landet, eller en husstandsvindmølle.

PRODUKTIONSLEVERANDØREN

Produktionsleverandøren er den virksomhed, som du sælger overskudsstrøm til, hvis du er anlægsejer (også kendt som egenproducent).

De afregner dig for den strøm, som du leverer til nettet fra dit private anlæg.

Produktionsleverandøren skal ligesom elselskabet sørge for at opdatere og vedligeholde oplysninger om deres kunder i DataHub, mens de har ansvar for afregning af ydelser på vegne netselskabet og Energinet.

Din produktionsleverandør vil i praksis samarbejde med en produktionsbalanceansvarlig aktør, så din overskudsproduktion bliver afsat på markedet samtidig med, at Energinet modtager indberetninger om dit anlægs forventede produktion.

Producenter med mindre anlæg, som har fået tilsagn om pristillæg, har Energinet som produktionsleverandør.

De større anlægsejere, som typisk er erhvervskunder, indgår normalt aftaler direkte med en balanceansvarlig aktør.

Ejer du et mindre anlæg og har ikke fået tilsagn om pristillægget fra Energistyrelsen, eller har selv aktivt fravalgt det, så skal du huske at indgå en aftale med en produktionsleverandør, som ikke er Energinet.

Du kan se en opdateret liste med selskaber, som er godkendt til at være dette på Energinets hjemmeside.

MÅLEOPERATØREN

En måleoperatør er en tredjepart, som indsamler, validerer og indberetter måledata til DataHub på vegne af netselskaberne. Måleoperatøren er egentlig ikke en rigtig aktør på markedet, da deres opgaver altid falder under netselskabernes ansvar.

ELMÆGLEREN

Elmægleren er en tredjepart, der tilbyder forskellige services til elforbrugerne.

Dette kan f.eks. være rådgivning, overvågning af din elregning eller indhentning af tilbud, der giver dig en billigere elaftale.

En elmægler skal have indgået en aftale med Energinet for at få lov til at anmode forbrugere om adgang til deres forbrugsdata. En forbruger kan herefter give elmægleren tilladelse til at indhente data i DataHub og til at skifte elaftale med en elektronisk fuldmagt.

Nogle elmæglere finder aftaler, som passer til den enkeltes behov, mens andre elmæglere samler en masse forbrugere og forhandler sig frem til så god en samlet pris som muligt på vegne af alle deres medlemmer.

En elmægler med mange medlemmer har gode forhandlingsmuligheder og kan presse elselskabernes priser ned.

Hvis du gerne vil spare på din elregning, så kan en elmægler være det rigtige.

Du skal dog huske på, at elmæglere kun kan overleve, så længe de får en bid af kagen for den service, som de leverer. Det kommer altså an på, hvor godt du har styr på elmarkedet, og deraf om en elmægler er unødvendig, eller om det er det rette for dig.

Læs mere omkring elmæglere her »

ELFORBRUGEREN

Det er dig, der er elforbrugeren. Du køber din strøm hos et elselskab, der udover dit elforbrug opkræver dig for et eventuelt abonnement samt afgifter, tariffer og gebyrer på vegne af netselskabet, Energinet og staten.

Du bestemmer selv, hvem du vil have som elselskab.

Du får et overblik over de tilgængelige produkter på markedet ved at gå ind på hjemmesiden elpris.dk.

Hvis du indtaster postnummer og årsforbrug, så får du en komplet oversigt over alle produkter rangeret efter pris.

Vær dog opmærksom på introtilbud, som varer en begrænset periode, før din pris bliver højere.

Læs alt om introtilbud her »

Du kan frit skifte til et andet elselskab, men du bør altid overveje, om du kunne være i binding.

Det koster nemlig op til 500 kroner, hvis du kommer til at bryde denne. Dit elselskab må maksimalt binde dig i seks måneder, efter du har indgået en aftale med dem.

Du er sikret strøm i din bolig, såfremt du aktivt har tegnet en aftale med et elselskab og betaler din elregning.

Hvis du skulle have spørgsmål til noget, så kan du altid kontakte dit elselskab, som skal hjælpe, også selvom din henvendelse omhandler noget, der ikke er deres ansvar.

Dit elselskab bør vide, hvem den rette aktør er. De vil herefter kontakte dem via en såkaldt webform i DataHub, hvis du beder dem om det.

Du kan altid følge dit elforbrug ved at logge ind på siden eloverblik.dk med dit NemID.

Skriv en kommentar